Fritidsbrug af dinitrogenoxid i Europa: situation, risici, tiltag

Væsentlige konklusioner

Dinitrogenoxid er en gas, der inhaleres som rusmiddel for at få den hurtige, men kortvarige følelse af eufori, afslapning, ro og afkobling.

Det har været brugt i næsten 250 år, men brugen af det er steget i visse europæiske lande siden 2010. Dette blev navnligt et problem fra omkring 2017-18, da det blev tilgængeligt i flere butikker og i større mængder.

Dinitrogenoxids popularitet forklares ved, at det er let tilgængeligt, billigt, at det har kortvarige virkninger, og at brugerne generelt er af den opfattelse, at det er et forholdsvis sikkert og socialt acceptabelt stof.

 Læs alle de vigtigste resultater  

Baggrund

I næsten 250 år er dinitrogenoxid, der almindeligvis kaldes lattergas, blevet inhaleret for at få den hurtige, men kortvarige følelse af eufori, afslapning, ro og afkobling.

Trods denne mangeårige brug er gassens popularitet svinget meget. Som stof til fritidsbrug kan man sige, at der har været tre perioder af særlig interesse.

Den første var kort tid efter, at det blev opdaget i 1772, da den blev brugt af den britiske overklasse ved såkaldte "lattergasfester" og som underholdning på markeder og spillesteder.

Den anden var fra slutningen af 1960'erne. En vigtig drivkraft var den stigende brug af gassen hos tandlæger til at lindre smerte og mindske ængstelse, og dette bredte sig ud i de nye rusmiddelkulturer. Dette er nok bedst dokumenteret i USA. Kun få mennesker brugte det, eftersom det var relativt vanskeligt at skaffe andet end de store beholdere. Det blev for det meste brugt med en ansigtsmaske eller ved at fylde en plasticpose op, der blev anbragt over hovedet. Det var en besværlig og farlig måde at bruge det på, men dette kan også have bidraget til at begrænse udbredelsen i starten. Skaderne herfra førte snart til, at man i stedet brugte balloner, der blev fyldt fra gaspatroner – hvilket gjorde det lettere at bruge, og mere tiltalende.

I begyndelsen af 1970'erne blev det brugt af universitetsstuderende og på musikfestivaler til 0,25¢ pr. ballon. De studerende fik enten gassen fra gasbeholdere, flødeskumssifoner – og måske vigtigst – små gaspatroner beregnet til tilberedning af flødeskum, men som kom fra specialbutikker. En undersøgelse blandt ca. 500 læge- og tandlægestuderende ved et amerikansk universitet mellem 1976 og 1978 viste, at 16 % (84) havde brugt dinitrogenoxid i fritidssammenhæng. Heraf havde ca. 30 % brugt beholdere, og næsten 50 % havde brugt flødeskumssifoner eller gaspatroner.

Siden da er brugen af dinitrogenoxid gledet i baggrunden som et "billigt", lovligt stof at blive høj på. Den lejlighedsvise indberetning af skader eller dødsfald – normalt kvælning på grund af brugen med ansigtsmaske eller plasticpose – giver undertiden anledning til bekymring og diskussioner om lovgivningsmæssige tiltag.

Den tredje periode begynder omkring 2010 – selv om starten nok går helt tilbage til 1990'erne – hvor interessen igen opstod, først i festmiljøer og til techno-fester, og derefter på musikfestivaler og klubber.

Det, der adskiller den nuværende periode fra de første to, er, at dinitrogenoxid nu er almindeligt tilgængeligt. Det er billigt og lettere at købe og bruge. Nøglen til dens stigende popularitet har været den udbredte adgang til de små, billige gaspatroner, der anvendes til flødeskumssifoner. De bruges til at fylde ballonerne, hvorfra gassen inhaleres. Der er desuden en generel opfattelse af, at dinitrogenoxid er sikkert at bruge. Det er let at købe gaspatronerne lovligt, bl.a. i dagligvarebutikker, supermarkeder og leverandører på nettet. Desuden har der udviklet sig en rentabel og voksende forsyningskæde med specialiserede onlinebutikker, der direkte promoverer gassen til fritidsbrug eller sælger den under dække af dens brug til at fremstille flødeskum. Det er også adgangen til gaspatroner i store mængder, der er skyld i den øgede brug. På nogle områder spiller de sociale medier en vigtig rolle i forbindelse med reklamer og salg af stoffet. Denne periode er også kendetegnet ved, at flere unge bruger narkotika, herunder teenagere, som ikke har erfaring med stofbrug.

De fleste mennesker bruger små mængder dinitrogenoxid lejlighedsvist, måske 1-3 balloner pr. gang nogle få gange om året. Selv om det ikke er muligt at definere et "sikkert" brugsniveau, og denne form for forbrug ikke er ufarligt, synes det at indebære begrænsede sundhedsrisici sammenlignet med mere intensive brugsmønstre. Der er også en mindre, men betydelig, stigning i antallet af personer, der bruger større mængder gas hyppigere og i længere perioder. For nogle resulterer det i problematisk brug. De kortvarige virkninger af gassen nævnes ofte som årsag til, at der bruges mere pr. gang. Det er uklart, hvilken dosis der forårsager kronisk toksicitet, men jo større den anvendte mængde er, desto større er risikoen. De fleste forgiftningstilfælde sker i forbindelse med regelmæssig eller omfattende brug, over mindst et par måneder (se boksen nedenfor).

Denne øgede brug er blevet et særligt stort problem fra omkring 2017-18. Den større synlighed og bevidsthed var til delvist grunden til dette. Leverandørerne begyndte også at sælge større gasbeholdere bevidst rettet mod fritidsbrugerne, hvilket gjorde gassen betydeligt billigere og affødte en bredere, og mere regelmæssig og omfattende brug.

Dette afspejles af en lille, men signifikant stigning i indberetninger af forgiftninger til giftinformationscentrene. I Danmark steg antallet af tilfælde fra 16 i 2015 til 62 i 2019, 90 i 2020 og 73 i 2021. I Frankrig blev der indberettet 134 tilfælde i 2020 – en stigning fra 46 i 2019 og 10 i 2017. Og i Nederlandene steg antallet af tilfælde fra 13 i 2015 til 128 i 2019, 144 i 2020 og 98 i 2021.

Mere generelt har den fornyede interesse for dinitrogenoxid i Europa og andre steder bevirket en stigning i indberettede tilfælde i den medicinske litteratur (figur 1).

 

Kildedataene til denne grafik findes i tabellen nederst på denne side.

I begge tilfælde er meget af dette neurotoksicitet, ofte relateret til jævnlig eller mere omfattende brug. Store beholdere kan også give svære frostskader (forfrysninger) og lungeskader på grund af det høje tryk. Samtidig er der – ihvertfald i Nederlandene – set en betydelig stigning i antallet af bilulykker på grund af kørsel enten i påvirket tilstand eller mens man forsøgte at fylde balloner op. Henkastning af brugte patroner og balloner er også blevet fremhævet som problemer.

Trods dette er vores viden om brug, risici og effektive tiltag begrænset, til dels fordi dette niveau af fritidsbrug er relativt nyt.

Endelig er dinitrogenoxid en kraftig drivhusgas og en vigtig årsag til ødelæggelsen af ozonlaget. Bidraget fra fritidsbrug er mindre end fra andre kilder, men kræver forskning.

Situation og risici

Brug og akutte virkninger

De fleste mennesker får deres dinitrogenoxid fra små patroner kaldet "flødeskumspatroner". Andre engelske kaldenavne for disse gaspatroner er bl.a. "canisters", "bulbs" og "whippets" (efter et af de oprindelige store mærker fra 1930'erne) (figur 2). De er små metalpatroner under tryk, som indeholder 8 g flydende dinitrogenoxid. De frigiver ca. 4 liter gas, når de åbnes. De er beregnet til flødeskumssifoner i hjemmet og i fødevareindustrien til at fremstille flødeskum, desserter, luftigt skum samt til at tilføre smag til drikkevarer.

Ved fritidsbrug åbnes patronerne med en tom flødeskumssifon. Den har en patronholder, og når holderen skrues ind i sifonen, bryder en skarp stift folielåget i patronens smalle ende, og gassen frigives til sifonen (det giver en hvislende lyd). Der sættes en ballon på sprøjtens dyse. Når sifonens håndtag klemmes indad, ledes gassen ud i ballonen. Gassen inhaleres derefter fra ballonen og åndes enten direkte ud i luften eller ledes ind i ballonen igen for at få mere effekt.

Figur 2. En "cracker" til at åbne gaspatroner uden brug af en flødeskumssifon, og en ballon

Kilde: drugsfo.nl – Trimbos-Instituut.

En billigere, bærbar og mere diskret måde at bruge gassen på uden en flødeskumssifon er at bruge en "cracker". Dette er en cylindrisk metalanordning i lommeformat, som består af en patronholder og et slags låg. Når der sættes en patron i holderen og låget skrues med uret, skubbes en nål gennem folielåget og bryder det – eller "cracker" det åbent. Der sættes en ballon over låget, og når låget drejes mod uret, siver gassen ud i ballonen (figur 2). Crackeren bliver iskold, når dinitrogenoxiden frigives til ballonen, og dette kan give forfrysninger på hænderne. Dette kan undgås med en isolerende gummimanchet omkring crackeren eller ved at bruge handsker.

De fleste brugere anvender én 8 grams-patron pr. ballon, og måske 1-3 patroner efter hinanden. Nogle brugere med et regelmæssigt og omfattende brug anvender måske to patroner til hver ballon eller inhalerer langt større mængder tilsammen, enten fra gaspatroner eller beholdere. I Nederlandene kan salget af "ekstra store balloner" (30 cm) føre til, at der bruges større mængder gas i forhold til den sædvanlige ballonstørrelse (22 cm).

I sjældne tilfælde sætter brugerne et rør på en lattergasflasken, hvorfra de inhalerer, eller de bruger en ansigtsmaske eller plasticpose over hovedet for at få en længere indtagelse af gassen. I nogle tilfælde er 8 grams-patroner også blevet brugt med poser. Dette udgør en ekstremt høj risiko for livstruende hypoxi og dødsfald som følge af kvælning. På samme måde kan frigivelse af gassen i et lukket område uden tilstrækkelig ventilation også være dødelig, f.eks. i en bil. Selv om disse er ekstremt ualmindelige måder at bruge gassen på, er de et hyppigt forekommende træk ved de dødsfald, som skyldes utilsigtet kvælning, og som er indberettet i den medicinske litteratur.

Nogle få brugere inhalerer gassen direkte fra flødeskumssifoner, crackere, gaspatroner eller beholdere. Dette udgør en ekstremt høj risiko for svære forfrysninger og lungeskader. Gassen fryser, når den frigives fra disse beholdere (−40 til −55 °C). På få sekunder kan den give forfrysninger på næse, læber, mund, hals, stemmebånd og lunger. I nogle tilfælde kan hævelsen blokere luftvejene, og dette kan være livstruende og kræve akut lægebehandling for at forhindre kvælning. Gassen er også under højt tryk og kan ødelægge lungevævet, når det inhaleres direkte. Beholdere er under langt større tryk end patroner og giver derfor større risiko for trykskader. Med en ballon bliver gassen først opvarmet og trykket normaliseret, inden den inhaleres. Alligevel er der efter inhalering fra en ballon indberettet sjældne tilfælde af forfrysninger i halsen.

Ifølge det danske giftinformationscenter har det nylige skift fra gaspatroner til større beholdere ført til en stigning i antallet af forfrysninger og lungeskader.

Virkningerne af gassen indtræder meget hurtigt, men de er kortvarige. De sætter næsten ind omgående og topper ca. 10-30 sekunder efter inhaleringen, og slutter inden for 1-5 minutter.

De subjektive virkninger er en blanding af eufori, afslapning, ro og forvrængning af opfattelsen af f.eks. fornemmelse, tid og rum. Euforien kan ledsages af fnisen eller latter. Forvrængningerne kan påvirke hørelsen og synet. Virkningerne beskrives som en drømmeagtig tilstand, "psykedelisk" eller som en generel følelse af afkobling ("dissociering"). Af og til indberettes hallucinationer, navnlig ved længere tids eksponering for gassen.

De almindelige bivirkninger ved brug af små mængder er bl.a. svimmelhed, uklarhed, desorientering, hovedpine og en generel snurrende fornemmelse. Kvalme og besvimelse samt midlertidigt tab af koordinations- og balanceevne kan også forekomme. I nogle tilfælde kaster brugerne op, hvilket giver risiko for aspiration (inhalering af opkast i lungerne), hvis de er ved ringe bevidsthed. Nogle af virkningerne skyldes hypoxi forårsaget af midlertidig mangel på ilt, hvilket også kan føre til anfald.

Bivirkningerne er generelt mindre og forsvinder kort tid efter, at brugeren holder op med at inhalere gassen. Nogle virkninger, f.eks. svimmelhed, uklarhed og generel funktionsnedsættelse, kan dog fortsætte i ca. 30 minutter. Brug af større mængder gas ad gangen giver flere af disse bivirkninger.

Akut forgiftning, der kræver medicinsk behandling, er relativt ualmindelig. Det giver typisk kortvarig desorientering, og faldskader ved besvimelse eller koordinerings- og balanceproblemer under rusen. Hallucinationer kan undertiden også kræve behandling.

Som følge af desorientering og generel funktionsnedsættelse bør personer, der bruger dinitrogenoxid, ikke køre bil, cykel eller el-løbehjul eller betjene maskiner. Nogle mennesker anser det ikke for farligt at bruge dinitrogenoxid under kørsel. I Nederlandene steg antallet af hændelser med dinitrogenoxid og kørsel med 80 % mellem 2019 og 2021 (2 652 til 4 860 hændelser). Nogle hændelser forekommer i forbindelse med kørsel i påvirket tilstand, og andre ved påfyldning af balloner under kørsel. I disse tilfælde er det dog vanskeligt at bevise brugen af gassen.

Dødsfald, der involverer dinitrogenoxid, er sjældne. I de fleste tilfælde skyldes utilsigtet kvælning, at gassen inhaleres ved hjælp af en maske eller plasticpose over hovedet, hvor der ikke er tilstrækkelig ilt. Dødsfald kan også forekomme ved brug af gassen i et indelukket område, f.eks. i en bil.

Hyppigere og mere omfattende brug af dinitrogenoxid øger risikoen for alvorlige skader såsom neurotoksicitet. Større beholdere medfører også en større risiko for alvorlige forfrysningsskader, typisk fordi flasken holdes fast mellem lårene, mens ballonerne fyldes op. Mens gassen frigives fra tanken og fylder ballonen op, kan flaskens vægge blive nedkølet til frysetemperaturer, især hvis gassen bruges hurtigt. Dette får huden og det underliggende væv, der er i kontakt med tanken, til at fryse. Brugerne er måske ikke klar over skaden på grund af den analgetiske virkning af dinitrogenoxiden, og muligvis heller ikke selve kulden. De er sandsynligvis heller ikke klar over, hvor alvorlig forfrysningen er, da sårene i starten kan ligne førstegradsforfrysninger med let rødme eller andengradsforfrysninger med blærer. I løbet af de næste par dage kan de udvikle sig til svære tredjegradsforfrysninger.

Tidlig vurdering og behandling er afgørende og kan kræve henvisning til centre med speciale i forfrysninger. I nogle tilfælde kan behandlingen omfatte en række operationer og hudtransplantation. Over en periode på fem måneder mellem januar og juni 2019 blev der i Nederlandene indberettet 19 tilfælde af patienter, der havde behov for specialistbehandling af forfrysninger pga. beholdere. Læger har fremhævet problemer som f.eks., at folk tøver med at komme til læge og få en henvisning, hvilket til dels kan skyldes manglende kendskab til denne nye form for skade og forlegenhed hos patienten.

Gassen kan også bruges sammen med andre stoffer, f.eks. alkohol, cannabis og MDMA, for at øge deres virkning eller frembringe andre virkninger. Samtidig brug af andre stoffer kan forringe bedømmelsen af, hvor meget dinitrogenoxid der inhaleres, eller "hvordan man bruger det uden at forvolde skade".

Der er en risiko for yderligere dæmpende virkninger, når dinitrogenoxid bruges sammen med stoffer, der har en dæmpende virkning på centralnervesystemet. Disse omfatter alkohol, benzodiazepiner og opioider. Det vides ikke, i hvilket omfang dinitrogenoxid bruges sammen med andre dæmpende midler.

Gassen gør, at ild bliver varmere og brænder hurtigere og mere intenst. De tilstedeværende må ikke ryge, når de bruger gassen, og de skal undgå andre antændelseskilder.

Kroniske virkninger

Dinitrogenoxid medfører dosisafhængig kronisk toksicitet, og regelmæssig og omfattende brug udgør den største risiko. Generelt vides det ikke nøjagtigt, hvordan gassen giver disse virkninger. Den irreversible inaktivering af B12-vitamin i kroppen spiller en vigtig rolle. Det er også blevet antydet, at virkningerne på N-methyl-D-aspartat (NMDA)-glutamatreceptoren kan være involveret. Andre medvirkende faktorer kan være hypoksi og acidose (overproduktion af syre, som ophobes i blodet og andre dele af kroppen) fra brug af gassen uden ilt.

B12-vitamin er et essentielt vitamin, hvilket betyder, at kroppen ikke selv kan fremstille det, og at det skal komme fra kosten. Det kommer bl.a. fra kød, fisk, mejeriprodukter eller vitamintilskud. B12-vitamin har flere funktioner og er nødvendigt for, at nerverne fungerer, og for at kunne danne DNA. Visse vegetarer og veganere i særdeleshed kan have subklinisk B12-vitaminmangel. Det kan gøre dem mere udsatte for kronisk toksicitet.

Den mest signifikante kroniske virkning af dinitrogenoxid er neurotoksicitet, som beskrives nedenfor. Desuden er der rapporteret om psykiatriske symptomer såsom ændret mental tilstand, hallucinationer, psykotiske episoder og humørsvingninger, typisk hos patienter med neurotoksicitet. Gassen kan også medføre blodsygdomme såsom anæmi. Endelig er der for nylig indberettet sjældne tilfælde af trombose (dannelse af blodpropper) og emboli (hvor en blodprop blokerer den normale blodgennemstrømning) samt hjerteanfald hos brugere med omfattende brug. Disse og andre mindre almindelige bivirkninger drøftes i den fuldstændige rapport.

Ud over de virkninger, der følger af selve dinitrogenoxid, kan hyppig og gentagen hypoxi også medføre en række skader. Disse er bl.a. hjerneskader, der kan medføre kognitiv svækkelse, som påvirker en persons dagligdag, f.eks. problemer med at koncentrere sig, huske, lære nye ting eller træffe beslutninger.

Neurotoksicitet

Dinitrogenoxid skader det perifere og det centrale nervesystem. Det vides ikke nøjagtigt, hvad neurotoksicitet skyldes, men det indebærer inaktivering af B12-vitaminet og er dosisafhængigt. De første tilfælde blev beskrevet i slutningen af 1970'erne hos tandlæger, som ofte brugte gassen i fritidssammenhæng eller blev eksponeret for den gennem deres arbejde.

Tegnene og symptomerne på neurotoksicitet kan være vidt forskellige og undertiden vage og svære at få øje på. Patienterne kan beskrive det ved, at deres ben "føles mærkelige" eller at de er "klodsede" (ukoordinerede). I starten omfatter symptomerne normalt paræstesi – dvs. en unormal fornemmelse, typisk en prikkende eller stikkende fornemmelse i hænder, arme, ben eller fødder ("de sover"), og som også kan forekomme i andre dele af kroppen. Dette kan skyldes beskadigelse af de perifere sansenerver (nerver, der overfører sanseindtryk, som f.eks. smerte og berøring, til hjernen) og kan udvikle sig til følelsesløshed. Beskadigelsen kan også omfatte de nerver, der kontrollerer musklerne, hvilket resulterer i muskelsvaghed, tab af balancen og gangbesvær. Refleksreaktioner kan være reducerede eller helt udeblive. Skaderne kan involvere både det perifere nervesystem og centralnervesystemet, navnlig rygmarven. Nogle tilfælde omfatter urininkontinens eller -retention, forstoppelse og seksuel dysfunktion. Skaderne kan udvikle sig til, at personen bliver ude af stand til at gå. I sjældne tilfælde er skaderne så alvorlige, at de medfører parplegi (lammelse af underkroppen og benene).

Mange af de tilfælde, der er indberettet til giftinformationscentrene fra og med 2017, involverer neurotoksicitet af varierende sværhedsgrad. F.eks. havde 58 % (n = 73) af de 126 tilfælde i Frankrig i 2020 sensoriske eller motoriske problemer, især paræstesi, men også problemer med balance og gang. De fleste var personer med omfattende brug, som havde brugt gassen i perioder fra nogle få uger til flere år. Brugen varierede fra 50 gaspatroner på en aften til over 600 gaspatroner om dagen. Nogle indberettede brug af mere end én 0,56 kg-flaske om dagen. Fem blev indlagt på grund af neurologiske problemer. I Nederlandene blev 64 unge i perioden 2018-2019 behandlet for en delvis rygmarvsskade, der skyldtes brug af dinitrogenoxid.

Sædvanligvis er skaden i det mindste delvis reversibel, især hvis den opdages og behandles tidligt. Nogle personer får måske sensoriske eller funktionelle skader. Der er indberettet sjældne tilfælde af permanent lammelse. Nogle gange stopper patienterne behandlingen, og det langsigtede resultat er derfor ukendt.

Der er ingen fastlagte retningslinjer for behandling. Behandlingen indebærer at standse brugen af dinitrogenoxid, give B12-vitamin- og methionin-tilskud og støttebehandling, herunder fysioterapi. Der er imidlertid behov for undersøgelser for at finde frem til de mest effektive behandlinger. Hvis brugen af dinitrogenoxid ikke standses, vil B12-vitamintilskuddet ikke nødvendigvis forebygge yderligere skader eller forbedre resultaterne.

Prævalens

Der foreligger kun begrænsede oplysninger om prævalensen af brugen af dinitrogenoxid i Europa. De fleste undersøgelser blandt den almindelige befolkning vedrører brug af flygtige stoffer – ikke dinitrogenoxid specifikt. Nylige repræsentative undersøgelser har imidlertid set nærmere på dette problem i kraft af den øgede brug i visse lande, herunder Frankrig, Danmark og Nederlandene. Der findes også oplysninger fra England og Wales i Det Forenede Kongerige. Ved målrettede undersøgelser blandt f.eks. klubgæster ses typisk højere niveauer af regelmæssig brug end i den almindelige befolkning.

I Nederlandene viste den generelle befolkningsundersøgelse fra 2020 for voksne i alderen 18 år og derover, at forbruget af dinitrogenoxid i de seneste 12 måneder var højest blandt unge i alderen 18-19 år (14,5 %) og 20-24 år (12,1 %). Dette er seks gange højere end i hele den voksne befolkning tilsammen (2,1 %). Samtidig var de 12-16-åriges brug inden for de seneste 12 måneder 6,7 %, idet 11,7 % af de 15- og 16-årige brugte gassen. I Danmark viste en undersøgelse fra 2019, at langtidsprævalensen blandt unge i alderen 15-25 år var 13,5 %, mens 6,5 % havde brugt gassen inden for de seneste 12 måneder. I Frankrig viste en undersøgelse i 2021 blandt elever i alderen 14-15 år, at 5,5 % rapporterede om langtidsbrug af gassen.

Forbruget varierer ofte inden for et land. I Danmark var langtidsprævalensen f.eks. fire gange større i Københavnsområdet end i Nordjylland.

Set for sig selv ser det ud til, at brugen hos unge i England og Wales går længere tilbage end i andre lande i Europa, og oplysningerne om prævalens stammer helt tilbage fra 2013. I det år angav 7,6 % af de 16-24-årige brug i de seneste 12 måneder, mens 8,7 % i 2019-20 angav brug af dinitrogenoxid i de seneste 12 måneder – svarende til lidt over en halv million mennesker. Dette gør dinitrogenoxid til det næsthyppigst anvendte stof efter cannabis, og brugen i denne aldersgruppe er 3,5 gange højere end i hele den voksne befolkning (2,4 %). Brugen var forblevet på samme niveau i de foregående fire år.

Undersøgelser viser typisk, at flere mænd end kvinder bruger gassen, og nogle skøn tyder på, at andelen er ca. 30-50 % højere.

Dinitrogenoxid bruges typisk sammen med venner, men kan også bruges alene, især ved mere omfattende brug. Det anvendes i en række sammenhænge, herunder udenfor i det offentlige rum (f.eks. parker), i parkerede biler (såkaldte "bilfester"), i hjemmet, hos private, på natklubber og ved musikkoncerter og -festivaler.

I nogle områder har brugen af dinitrogenoxid udenfor givet problemer med henkastning af affald fra kasserede, brugte gaspatroner og balloner. Støjgenerne er også blevet fremhævet. Det kan skyldes den hvislende lyd fra frigivelsen af gas og fra et relativt stort antal personer, der samles. Disse problemer kan have sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser – f.eks. omkostningerne ved oprydning, og at larmende forsamlinger kan skræmme nogle mennesker.

Tilgængelighed og udbud

Tilgængeligheden og udbuddet af dinitrogenoxid til fritidsbrug i Europa kendes ikke nøjagtigt, og det samme gælder markedets størrelse og omfang.

Meget af gassen stammer fra de små 8 grams-patroner, der bruges til at lave flødeskum. De kan købes i almindelige butikker, f.eks. supermarkeder, dagligvarebutikker (døgnbutikker) og kiosker, samt online. I Frankrig var den stigende tilgængelighed af dinitrogenoxid fra 2017 sammenfaldende med salget af gaspatroner i dagligvarebutikker, barer og natklubber. Indtil den seneste lovgivning i Danmark blev gaspatroner solgt i æsker med 10-100 i kiosker. Det er næppe sandsynligt, at dette udelukkende er til at lave flødeskum med.

Større beholdere, også til madlavning, kan købes fra lovlige leverandører, men nogle virksomheder begrænser salget til registrerede virksomheder. Medicinsk dinitrogenoxid er et receptpligtigt lægemiddel, der normalt kun administreres af sundhedspersonale.

Andre virksomheder leverer specifikt dinitrogenoxid til fritidsmarkedet. Nogle gør dette under dække af at levere til kulinariske formål, typisk flødeskum. Kilden til dinitrogenoxid er uklar, men i nogle tilfælde ser det ud til, at det var bestemt til madlavning.

I Nederlandene reklamerer leverandørerne åbent for gas til fritidsbrug og beskriver den med udtryk som "lattergas" eller "festgas". Dette omfatter husstandsomdeling af reklamer og handouts samt onlinereklamer. De sælger 8 grams-patroner, større beholdere og tilhørende udstyr, herunder crackere, balloner og frugtaromaer, og trykregulatorer til større beholdere. Nogle sælger "startpakker" med 10 patroner med balloner og en cracker. Bestillinger kan foretages online eller pr. telefon, og betalingen sker med kort eller kontanter. Levering i diskret emballage kan ske samme dag (i nogle tilfælde inden for 30 minutter) eller den næste dag afhængigt af stedet. Nogle tilbyder levering til andre lande i Europa. En risikovurdering i Nederlandene i 2019 viste, at der er en vis grad af kriminel deltagelse i handelen.

En nylig innovation på fritidsmarkedet siden omkring 2017 er salget af større beholdere. Disse varierer fra 0,58 til 15 kg og giver henholdsvis knap 300 liter til lidt over 5 000 liter gas. Dette har gjort gassen billigere at bruge, hvilket også kan fremme bredere brug samt hyppigere og længerevarende, omfattende brug (tabel 1). Det større udbud af beholdere kan også medføre farligere måder at bruge gassen på og føre til flere forfrysninger og lungeskader.

Tabel 1. Beholderstørrelser og pris på dinitrogenoxid hos detailhandlende i Nederlandene. Gasvolumen beregnes ud fra gastætheden på 1,799 g/l ved 25 °C og 1 bar (Haynes, 2014)

Beholderstørrelse (kg)	Gasmængde (L)	Pris pr. flaske (EUR)	Pris pr. liter (EUR)	Antal balloner	Pris pr. ballon (EUR)
0,008	4	0,50	0,13	1	0,50
0,58	322	28	0,09	80	0,35
2	1 112	40	0,04	278	0,14
10	5 559	160	0,03	1 390	0,12

Beholderne på 0,58 kg og 2 kg synes at være de mest populære blandt brugerne. Det er især værd at bemærke, at 0,58 kg-beholdere indeholder mere end 300 liter af gassen. Dette er tilstrækkeligt til ca. 80 balloner og er 25 % billigere end de "traditionelle" 8 grams-patroner. Beholderne er forholdsvis diskrete og lette at have med sig, hvilket giver en "all in one"-løsning til hurtigt at fylde et stort antal balloner. Ballonen anbringes over dysen, og når dysen drejes, åbnes gasventilen, så den nødvendige mængde kan udledes (figur 3). Hertil kommer, at til forskel fra større beholdere er 0,58 kg-beholderne til engangsbrug, og de detailhandlende opkræver ikke pant, hvilket gør beholderne mere attraktive for yngre brugere. I løbet af 2022 har de detailhandlende introduceret lignende 2 kg-beholdere til engangsbrug.

Figur 3. 0,58 kg-engangsbeholdere med dinitrogenoxid henkastet på gaden — Liverpool, Det Forenede Kongerige, september 2022. Billederne blev taget søndag morgen, så beholderne er formentlig smidt væk efter brug lørdag aften.

Kilde: Michael Evans-Brown og Harry Evans-Brown.

Politiet i Frankrig har for nylig indberettet to store beslaglæggelser af sådanne beholdere. I december 2021 blev der beslaglagt 7 ton (3,5 millioner liter), mens der i august 2022 blev beslaglagt næsten 15 ton (7,6 millioner liter).

I Nederlandene og Det Forenede Kongerige synes de finansielle interesser hos dem, der sælger dinitrogenoxid til fritidsbrug, at spille en vigtig rolle med hensyn til at udbrede brugen af gas.

Desuden har der i nogle lande udviklet sig ulovlige markeder, hvor "gadepushere" sælger dinitrogenoxid. De sociale medier anvendes også til reklame for og salg af gassen. I nogle tilfælde er udbuddet flyttet fra butikker til sociale medier efter, at der er gjort tiltag for at begrænse udbuddet af gassen.

Den sociale forsyning af gas mellem venner og andre tætte sociale netværk spiller også en afgørende rolle i distributionen af gassen.

Sikkerheden og kvaliteten af inhalerede dinitrogenoxidprodukter til fritidsbrug i Europa er ikke blevet vurderet. I de fleste tilfælde bruger sælgerne produkterne til madlavning. De, der leverer til fritidsmarkedet, hævder, at det er "fødevarekvalitet" eller "medicinsk kvalitet", selv om disse anprisninger ikke er blevet kontrolleret. Dinitrogenoxid til fødevarer er ikke beregnet til inhalering. Der har været betænkeligheder med hensyn til en mulig tilstedeværelse af olier, der anvendes som overfladebelægning eller smøremidler ved fremstillingen af gaspatroner. Det samme gælder den potentielle risiko for metalpartikler fra patronerne, når de åbnes, og som kan inhaleres. Der er indtil videre ikke indberettet sådanne skader.

Covid-19-pandemien

Covid-19-pandemiens virkning på forbruget af dinitrogenoxid er uklar. Da nedlukningsforanstaltningerne lukkede nattelivet, kan brugen være faldet hos nogle af de mennesker, der frekventerer disse steder. Omvendt ser det ud til, at nogle brugere begyndte at bruge dinitrogenoxid hyppigere hjemme. Mulige årsager hertil er forstyrrelser på markedet for ulovlige stoffer samt kedsomhed, angst og stress under pandemien. Den større tilgængelighed i fysiske butikker og online kan kædes sammen med dette. Hjemmelevering syntes trods nedlukningsforanstaltningerne i nogle tilfælde at have spillet en vigtig rolle mht. at opretholde eller øge brugen. I en rapport fra de franske giftinformationscentre bemærkes det, at mange af de 134 tilfælde i 2020 begyndte eller øgede deres brug under den første nedlukning, da det var let at købe og få leveret.

Farmakologi

Virkningen af dinitrogenoxid er kompleks og kendes ikke fuldt ud. Gassen påvirker flere netværk i centralnervesystemet (hjerne og rygmarv), f.eks. dem, der regulerer smerter, opfattelse, angst, humør og følelser, adfærd og belønning. Disse omfatter bl.a. neurotransmittere af glutamat, opioider, noradrenalin og γ-aminosmørsyre (GABA). Det er vigtigt at bemærke, at nogle virkninger af dinitrogenoxid som rusmiddel opstår som følge af hypoksi pga. inhaleringen af gas og fortrængningen af ilt – i modsætning til medicinsk dinitrogenoxid, der altid gives som en blanding med ilt. Dinitrogenoxid nedbrydes ikke af kroppen, men udåndes uændret af lungerne.

Mange af de vigtigste virkninger af dinitrogenoxid, f.eks. smertelindring, bedøvelse, dissociering og belønnings- og adfærdsvirkninger, synes at omfatte blokering af N-methyl-D-aspartat (NMDA)-glutaminreceptoren. Denne receptor indgår i mange processer, der ændrer fornemmelser og opfattelser af smerte, eufori og virkningerne af dissocierende bedøvelsesmidler generelt.

De bedøvende virkninger af dinitrogenoxid menes også at omfatte opioidsystemet, herunder endorfinerne. Gassen gør, at disse frigives i visse hjerneområder, hvilket igen aktiverer andre neurotransmitterveje, herunder noradrenalin, som menes at reducere modtagelsen af smertebeskeder fra kroppen.

Den angstdæmpende virkning af dinitrogenoxid har visse ligheder med den, der fremkaldes af benzodiazepiner, og den består sandsynligvis i aktivering af gammaaminosmørsyre type A (GABAA)-receptoren gennem benzodiazepin-bindingsstedet, som har en beroligende virkning på mange dele af hjernen.

Tilbøjeligheden til at misbruge dinitrogenoxid og dets afhængighedsskabende potentiale kendes ikke fuldt ud. Gassen har forstærkende egenskaber, der kan indebære blokering af NMDA-receptoren. Nogle brugere er involveret i hyppig og omfattende brug, hvilket opfylder kriterierne for stofafhængighed og stofmisbrug. På trods af det begrænsede kendskab til mekanismerne kan nogle brugere udvikle stofafhængighed og problematisk brug. De kortvarige virkninger af gassen nævnes ofte som årsag til, at der tages gas flere gange lige efter hinanden.

Lovlige anvendelser

Dinitrogenoxid bruges til mange vigtige medicinske, industrielle, kommercielle og videnskabelige formål. Det anvendes i vid udstrækning som smertestillende middel og bedøvelsesmiddel på det medicinske område. Gassen er klassificeret som et dissociativt anæstetikum, og Verdenssundhedsorganisationen klassificerer den som et essentielt lægemiddel. Det er et receptpligtigt lægemiddel, der indgives ved inhalation. Sammenblandet med ilt anvendes dinitrogenoxid til kortvarig smertelindring og til at mindske angst ved fødsler, tandbehandling, akut behandling af skader og som led i terminalbehandling og -pleje. Det bruges også som kirurgisk anæstetikum.

Dinitrogenoxid bruges også i vidt omfang som tilsætningsstof til fødevarer og navnlig som aerosoldrivmiddel ved tillavning af flødeskum. Det anvendes også som kølemiddel, lækagedetektionsmiddel, oxideringsmiddel, kemisk reagens i halvlederindustrien og til at fremstille elektrisk, elektronisk og optisk udstyr samt som tilsætningsstof til brændstoffer til bilracerløb.

Miljøproblemer

Henkastning af brugte gaspatroner, balloner og gasbeholdere er blevet fremhævet som et problem i nogle områder. Gaspatronerne og beholderne er af stål, som kan genanvendes. Brugte beholdere udgør en eksplosionsrisiko under affaldsbehandlingen, hvis de bortskaffes som almindeligt affald. Henkastede balloner nedbrydes langsomt i miljøet og kan blive ædt af vilde dyr, som dermed kan blive kvalt.

Dinitrogenoxid er en kraftig drivhusgas: Den er 300 gange kraftigere end CO₂. Det er også en vigtig årsag til nedbrydelsen af ozonlaget. De globale emissioner af gassen er stigende som følge af menneskelige aktiviteter, der stimulerer gasproduktionen, navnlig storlandbrug med kunstgødning og kvæghold. Det er den 3. vigtigste drivhusgas, efter kuldioxid og metan. På nuværende tidspunkt er virkningen af det øgede fritidsbrug på miljøet ukendt. Selv om bidraget er beskedent i forhold til andre kilder, da dinitrogenoxid udåndes uændret fra lungerne til atmosfæren, kræver virkningen på miljøet forskning.

Indsatser

I denne sidste del undersøges nogle af de tiltag, der er gjort for at reducere tilgængeligheden, brugen og skaderne forbundet med dinitrogenoxid.

Brugen af et stof i et nyt geografisk område eller i nye grupper af brugere giver altid anledning til bekymring for folkesundheden. Det skyldes, at befolkningen kun har ringe eller ingen erfaring med dets virkninger og med, hvordan man bruger det. Tilsvarende bekymringer gør sig gældende for nye måder at bruge et stof på, nye produkter eller nye brugsmønstre. Nogle risici er måske kendte, andre er ukendte, og nogle er ukendte, indtil et større antal personer er blevet eksponeret for stoffet. Disse problemer gør sig alle gældende for den øgede fritidsbrug af dinitrogenoxid i visse dele af Europa, især siden 2017.

Udviklingen og gennemførelsen af tiltag over for dinitrogenoxid, uanset om det er på europæisk, nationalt, lokalt eller individuelt plan, omfatter tre grundlæggende trin:

1. Identificering af arten af de problemer, der skal løses.
2. Valg af potentielt effektive tiltag til at tackle disse problemer.
3. Gennemførelse, overvågning og evaluering af virkningen af disse tiltag.

Generelle oplysninger om disse trin og råd vedrørende udformning, målretning og gennemførelse af effektive tiltag findes i EMCDDA's publikation: Health and social responses to drug problems: A European guide.

Dinitrogenoxid kan betragtes som et nyt psykoaktivt stof. Dets udbredte lovlige anvendelser og tilgængelighed gør det imidlertid vanskeligt at overvåge det gennem systemet for tidlig varsling. Desuden udelukker brugen af stoffet som lægemiddel en risikovurdering på EU-plan. Der findes ingen retningslinjer for tiltag på europæisk plan.

Lande, der oplever problemer med dinitrogenoxid, har typisk intensiveret overvågningen for bedre at forstå problemets art og risiciene. Dette omfatter en undersøgelse af prævalensen og brugen i den almindelige befolkning og "udsatte" brugergrupper samt deres perspektiver. Det omfatter også undersøgelser af markederne og skaderne.

I nogle tilfælde er der foretaget en formel risikovurdering for at identificere, beskrive og anslå omfanget af de folkesundhedsmæssige og sociale risici ved dinitrogenoxid med henblik på den type tiltag, der må forventes at være mest effektive. Desuden har man løbende overvåget situationen og evalueret indsatsforanstaltningerne for at dokumentere, at der er behov for at ændre den eksisterende tilgang og iværksætte yderligere tiltag.

Det kan være nødvendigt at udvikle eller tilpasse overvågningssystemer, herunder systemer til tidlig varsling, for at overvåge brug og skader på grund af dinitrogenoxid. Det kan være nødvendigt at udvikle standardiserede case-definitioner og klassificeringssystemer. Der er også behov for bedre klinisk kodning. Dette muliggør bedre diagnosticering og behandling samt kendskab til og kvantificering af problemet. Det gør det også muligt at sammenligne antallet af tilfælde eller hyppigheden af hændelser, der er identificeret på et tidspunkt eller sted, med antallet eller hyppigheden fra et andet tidspunkt eller sted.

Giftinformationscentre, akutafdelinger på hospitaler, specialiserede neurologiske centre og forfrysningscentre samt politiet spiller alle en central rolle i forhold til at identificere, overvåge og reagere på stigningen i skader på grund af dinitrogenoxid. Det samme gælder opsøgende arbejde, gadearbejde, narkotikaforebyggelse og skadesbegrænsning. Samarbejdet med disse instanser og personer, der bruger dinitrogenoxid, hjælper med at forstå brugen og skaderne og giver input til udviklingen af effektive tiltag.

Det er vigtigt at erkende, at langt de fleste mennesker ikke bruger dinitrogenoxid. For de, der bruger det, er det typisk i forholdsvis små mængder og ikke så ofte. Brugen kan også variere betydeligt inden for et land. De unge, herunder teenagere, bruger mest dinitrogenoxid. Det er vigtigt at undgå normalisering og utilsigtet fremme af brugen af gassen. Derfor bør målrettede tiltag og miljøspecifikke tiltag snarere overvejes end generelle oplysnings- eller advarselskampagner.

Den målrettede sundhedsfremme, herunder risikooplysning, bør give rettidige, klare, troværdige og konsekvente evidensbaserede budskaber, der øger bevidstheden, forståelsen og videnen om de praktiske foranstaltninger, der kan træffes. Dette kan omfatte oplysning til brugere samt forældre og værger og bør være fra pålidelige kilder.

Enkle, evidensbaserede råd om skadesreduktion kan bidrage til at forebygge både almindelige bivirkninger og de mere alvorlige risici, der er forbundet med dinitrogenoxid. Den kan også bruges til at informere folk om, hvad de skal gøre i en nødsituation, og hvordan de kan søge yderligere information og hjælp. De eksisterende ressourcer har generelt fokus på at:

• forklare, hvad gassen er, hvordan den anvendes, dens virkninger, bivirkninger og andre risici
• forklare, hvorfor inhalering fra en ballon i stedet for en gaspatron eller beholder reducerer risikoen for forfrysninger, lungeskader og kvælning
• anbefale brugerne at sidde i sikre omgivelser, inden de inhalerer gassen, da dette er med til at forebygge skader på grund af besvimelse eller tab af koordinerings- og balanceevnen, mens de er påvirkede
• fremhæve farerne ved at køre, cykle eller køre el-løbehjul, mens man er påvirket. Den tilsyneladende opfattelse af, at man kan køre sikkert, mens man bruger gassen, skal muligvis også tages op
• fremhæve farerne ved samtidig brug af andre stoffer, herunder alkohol
• forklare behovet for akut lægehjælp efter forfrysninger
• fremhæve risiciene for kronisk toksicitet ved hyppig og omfattende brug; særligt vigtige er budskaber om tidlige tegn på nerveskader og behovet for at få lægehjælp hurtigst muligt
• rådgive om, hvad der skal gøres i en nødsituation
• henvise folk til yderligere information, behandling og tjenester.

Desuden kan det være nødvendigt at øge bevidstheden om og kendskabet til emnet og udarbejde evidensbaserede undervisningsmaterialer for sundhedspersoner, personale på stofbrugsområdet, socialrådgivere og politiet.

Ved foranstaltninger i forhold til dinitrogenoxid bør der tages hensyn til industriens, sundhedsvæsenets og forbrugernes udbredte legitime brug af gassen. Der findes i øjeblikket kun få, hvis overhovedet nogen, alternativer til gassen til disse anvendelser. Det vil være nødvendigt at give disse partnere viden på området og have diskussioner med og høringer af dem.

I nogle lande er forbrugernes adgang til dinitrogenoxid blevet begrænset. Dette kan være en tilgang til at begrænse tilgængeligheden og brugen, men virkningen af disse tiltag skal overvåges nøje for at vurdere dens effektivitet og undgå risikoen for utilsigtede negative konsekvenser.

Blandt de valgte tiltag kan nævnes:

• begrænsning af den maksimale mængde patroner, der kan sælges ad gangen
• aldersbegrænset salg, typisk til personer på 18 år og derover. Krav om, at der er opsat et skilt på stedet med information om, at det er ulovligt i at sælge til kunder under 18 år. Krav om alderskontrol i både fysiske butikker og online
• begrænsning af salget af dinitrogenoxidprodukter om natten (f.eks. mellem kl. 22 og 5). Dette kan også gælde onlinesalg
• forhindring af, at produkter med dinitrogenoxid er synlige eller tilgængelige for offentligheden i detailforretninger
• forbud mod, at barer og klubber sælger dinitrogenoxid. Derudover er salg blevet forbudt i butikker, der sælger alkohol, tobaksvarer eller elektroniske cigaretter
• krav om advarselsmærkning af dinitrogenoxidprodukter. Dette omfatter de 8 grams-patroner, der er den mest almindelige kilde til gassen. Advarslerne kan også indeholde kontaktoplysninger for giftinformationscentre
• krav om registrering af salget for at kontrollere, at det er lovligt
• forbud mod salg af crackere og balloner, når de skal bruges med dinitrogenoxid
• styrkelse af lovgivningen om sikker transport og opbevaring af dinitrogenoxid

I nogle tilfælde kan eksisterende lovgivning og frivillige foranstaltninger bidrage til at reducere tilgængeligheden og den skadelige brug af gas som rusmiddel.

Dette kan omfatte EU-lovgivning og national lovgivning, såsom REACH- og CLP-forordningen, der kræver passende mærkning og emballering af dinitrogenoxidprodukter, herunder farerne ved dem. Det kan også omfatte lovgivning om fødevaretilsætningsstoffer og lovgivning om forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed. Lægemidler, der indeholder dinitrogenoxid, er særskilt reguleret i henhold til lægemiddellovgivningen og klassificeres som receptpligtige lægemidler.

Størstedelen af fritidsbrugen er fra 8 grams-patroner. Disse forbindes typisk med relativt lave brugsniveauer og begrænsede skader. Hvis udbuddet af disse patroner begrænses, kan det medføre et skift til større beholdere. Dette kan føre til generelt højere niveauer af skader pga. hyppigere og mere udbredt brug, forfrysninger og risiko for kvælning. Den nylige introduktion af større engangsbeholdere på fritidsmarkedet understreger dette potentiale. Nogle lande har derfor begrænset salget af beholdere til forbrugere. Samtidig er der også truffet foranstaltninger til at forhindre videreformidling og tyveri af beholdere fra den lovlige forsyningskæde, sundhedsfaciliteter og andre steder som f.eks. restauranter.

Tilsvarende bør substitution med mere skadelige stoffer overvejes, herunder stoffer, der er lettere tilgængelige for denne aldersgruppe, navnlig teenagere. Disse kan omfatte deodoranter, sprøjtemaling eller andre kilder til flygtige stoffer.

I tiltagene bør der også tages hensyn til, hvordan nogle detailhandlende i øjeblikket udnytter den eksisterende lovgivning (smuthuller). Et særligt problem, der går tilbage til 1970'erne, er at sælge gassen under dække af at være til at fremstille flødeskum.

I Det Forenede Kongerige synes forbuddet mod salg af dinitrogenoxid til fritidsbrug ikke at have haft nogen indvirkning på prævalensen, som har været stabil og har ligget på et højere niveau i næsten et årti. På det seneste og i lighed med andre lande sælges der også større beholdere såsom 0,58 kg-beholdere på fritidsmarkedet.

I nogle lande er markedet for dinitrogenoxid til fritidsbrug lukrativt. Dette synes at spille en vigtig rolle som drivkraft for tilgængeligheden af det, og "innovationer" som f.eks. større beholdere.

En begrænsning af udbuddet kan føre til, at kriminelle organisationer kommer på banen. Dette kan øge tyveriet og videreformidlingen fra den lovlige forsyningskæde. Det kan også føre til hjemmelavet eller ulovligt fremstillet dinitrogenoxid. De viste metoder på internettet, bl.a. i gør det selv-videoer, udgør en høj risiko for eksplosion og kontaminering med nitrogenoxider, der medfører lungetoksicitet, og som kan være livstruende.

Mange af de kroniske bivirkninger af dinitrogenoxid er forbundet med irreversibel inaktivering af B12-vitamin. Flere, navnlig unge, vælger vegetarisk og vegansk kost, som er fattig på dette vitamin. Lave niveauer af vitaminet øger risikoen for kronisk toksicitet, navnlig nerveskader. Derfor kan det være nødvendigt at vurdere omfanget af B12-vitaminmangel i denne gruppe og risikoen for kronisk toksicitet. Supplering med vitamin B12, samtidig med, at man fortsætter med at bruge dinitrogenoxid, synes ikke at stoppe den kroniske toksicitet.

Henkastning af brugte patroner, balloner og beholdere er blevet fremhævet som et problem i nogle områder. Det er vigtigt at bemærke, at patronerne og beholderne er af stål, som kan genbruges, men stål genbruges ikke i alle områder. Der findes evidensbaserede tiltag til at reducere henkastning af affald, men deres anvendelse på dinitrogenoxidaffald skal vurderes. Blandt andre faktorer kan tiltag, der motiverer til en ansvarsfølelse over for samfundet, være til hjælp.

Endelig har vi kun begrænset viden om brug, skader og effektive tiltag, til dels fordi dette niveau af fritidsbrugen er relativt nyt. Der er behov for forskning på områder som epidemiologi, udbud, farmakologi og toksikologi samt effektiviteten af behandlinger og responsforanstaltninger.

Yderligere ressourcer

• Læs hele rapporten "Recreational use of nitrous oxide — a growing concern for Europe"
• 25 år med tidlig varsling og reaktion på nye psykoaktive stoffer i Europa

Kildetabeller

Kildetabel til figur 1: Antal indberetninger om alvorlige skader, der involverer brug af dinitrogenoxid, i PubMed-databasen 1978-2022 (august). Øget bevidsthed om de kroniske skader ved dinitrogenoxid kan have bidraget til denne stigning

År	Antal case-rapporter
1978	5
1979	2
1980	1
1981	1
1982	2
1983	3
1984	1
1985	1
1986	1
1988	3
1989	1
1991	1
1992	1
1995	1
1996	1
1997	2
1998	2
2000	1
2001	2
2003	2
2004	2
2005	1
2006	2
2007	5
2008	1
2009	1
2010	3
2011	6
2012	3
2013	6
2014	4
2015	6
2016	5
2017	8
2018	15
2019	17
2020	22
2021	29
2022	15